Persona
Denne side introducerer den persona, der fungerer som den ideelle modtager af mit indhold. Personaen fungerer som et strategisk udgangspunkt, der sikrer, at min kommunikation, mit visuelle udtryk og mine budskaber rammer præcist den type fagperson, jeg ønsker at tiltrække.
Emily Carter
Baggrund
Emily Carter, 42, er Global Marketing & E-commerce Manager i en international mode- og livsstilsvirksomhed. Hun har en kandidat i Digital Marketing eller International Business og bor i en storby som London eller Paris. Hun leder et internationalt team af kreative, SoMe-managers og performance-specialister og arbejder i et dynamisk, kulturelt mangfoldigt miljø.
Motivation
Emily drives af at skabe stærke digitale brands og datadrevne kampagner. Hun balancerer kreativitet og performance og optimerer løbende content efter målgrupper og trends. Hun motiveres af nye talenter, der kan bidrage med friske idéer, visuel forståelse og et globalt mindset.
Udfordringer
Hendes hverdag er travl, og tiden til contentproduktion er begrænset. Hun har derfor brug for praktikanter, der arbejder selvstændigt, tænker digitalt og tager initiativ. Kvalitet og brand alignment er afgørende, og hun vælger kandidater, der kan dokumentere deres kompetencer gennem cases og en stærk portfolio.
Digital adfærd
Emily bruger digitale platforme til inspiration, analyse og rekruttering. Hun følger trends, creators og konkurrenter på Instagram og TikTok og bruger Pinterest til moodboards og visuel idéudvikling. Ved rekruttering orienterer hun sig primært via LinkedIn, portfolio-links, internationale netværk og virksomhedens karriereside. Hun foretrækker profiler, der hurtigt og visuelt viser deres kompetencer gennem konkrete projekter.
